torsdag den 16. januar 2014

Vil du smage min tandsmørsbelagte frustrationskage?

Jeg er frustreret. Jeg forstår ikke min krop. Jeg har et arbejde, hvor jeg føler mig som en natteravn, altså ikke på Rasmus Seebach-måden. Jeg står virkelig tidligt op (03:25), så jeg er begyndt at være rigtig træt, også selvom jeg går tidligt i seng. Og så er jeg sulten. Virkelig sulten. Hele tiden. Jeg har lyst til at spise uanset tidspunkt på døgnet. I lang tid har jeg overvejet, hvad det kunne være. Er jeg i en eller anden mærkelig overgangsfase? Har jeg stress? Tænker jeg bare generelt over for mange ting, som jeg ikke burde? Er jeg måske snart på vej over til den rigtige natteravn - altså på Rasmus Seebach-måden? Er jeg gravid??

Jeg kan godt se, at flertallet nok måtte tænke, at jeg muligvis er gravid, men det er ikke sandheden.
Jeg har ikke haft sex i længe. Eller jo, men dårlig sex tæller ikke. Jeg tror jeg har fået det man kan kalde "Samatha-syndromet" - ja hende fra sex and the city - hvor jeg kompenserer for min manglende lagengymnastik med mad...

Jeg arbejder et sted, hvor der kommer mange håndværkere. Og som jeg pt har det, er de allesammen lækre og jeg-ku'-godt-fuckable-kind-of-types! Derfor spiser jeg. Det må kunne lade sige gøre at spise det væk. Så jeg øver mig. Øver mig i at spise det væk. For når de kigger på mig, er jeg på renden til at gøre én eller flere af følgende ting:

RÅBE – så knep mig dog!!!!!
BØJE mig langt ned foran dem og sige upsi tutsi, jeg tabte vist lige min nøgle (jeg ved ikke, om det stammer fra en dårlig pornofilm, jeg engang har set)
SPØRGE: "Har du lyst til at hjælpe mig med noget ude på lageret…" (igen pornofilm)
Det er pisse frustrerende og fedende at spise hele tiden for at styre mig. Så når de kommer op til mig, håndværkerne altså, begynder jeg straks at tænke på mit yndlings spise, som pt er et rundstykke med smeltet smør - gerne smeltet tandsmør. Fik jeg sagt, at det er fedende at være mig disse dage?... 
En løsning kunne være at sætte mig i det mørke, forførende hjørne på min lokale bodega, hvor alle de desperate typer sidder i nærheden. Få fat i mit one-night-stand, så jeg kunne få stillet min lyst og trang, så jeg ikke kommer til at råbe upassende- og til dels ret akavede ting ud i hovedet på hver eneste håndværker, der træder ind i butikken. Dog er jeg kommet frem til, at jeg ikke vil være hende, som bare ligger og knepper den ene fyr efter den anden, uden at der er noget i det. Hvad med en bolleven? Nej for det kan mit hoved sgu ikke finde ud af. Det der med at knalde én regelmæssigt uden følelser, det er sgu ikke lige mig. Og hvad gør man så? Så drikker man sig stiv og fejrer, at det i det mindste ikke kan blive værre.

Ja og så må jeg vel bare finde mig i, at rundstykker med tandsmør er vejen frem, ihvertfald lige nu.
Hver gang der kommer en håndværker ind i butikken, propper jeg et smurt rundstykke direkte ned i løgneren, vender mig om og beder til at alt nok skal gå. ...badevægte er alligevel overvurderede...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar