torsdag den 29. maj 2014

Hvem får ondt i røven af analsex?

Jeg har løjet for jer. Det beklager og undskylder jeg. Selvom det ikke var min mening. Men den slags ubevidste løgne kan alligevel få ministertaburetter til at rulle, så jeg må hellere forsøge at gøre det godt igen. Tidligere har jeg her på bloggen udtalt, at analsex ikke var for mig (Se her).  Til trods for at jeg ikke har eksperimenteret med det siden gymnasietiden. Og ligesom man skal smage på maden, før man siger, at man ikke kan lide den (det var fx sådan jeg fik smag for øster - et smådyrt bekendtskab forøvrigt), så skal man heller ikke afvise sexformer, før man har prøvet dem. (Selvom jeg ikke forventer nogensinde at eksperimentere med klemmer på kønslæber og ophængning i kroge - men man skal som bekendt aldrig sige aldrig.)

Nå, men tilbage til det med bagudgangen. Nu ligger landet sådan, at jeg har gjort mig et herrebekendtskab, der fra begyndelsen af vores relation har udtrykt stor interesse for netop denne kropsåbning. (Bevares, han er også svært begejstret for de to andre. Og resten af min krop for den sags skyld. Det skal han have.) Og efter en række tilnærmelser til hul nr. 2, gav vi os så i kast med det. 

Til at begynde med var der nogle vanskeligheder med at gøre entre. Den dør havde tydeligvis mest åbnet udad og ellers kun på klem, og det kunne jo godt mærkes i de sarte nerveender, men da vi først nåede forbi det bump, så viste det sig faktisk at være en ret stor fornøjelse - også for mig. Det er bestemt en noget anderledes oplevelse, men ikke mindre nydelsesfuld. Nu skal det ikke lyde som om, at den del af min krop aldrig har været udforsket før, og jeg har da med stor glæde haft fingre og den slags på visit i regionen. Faktisk synes jeg, at det er ret vigtigt, at man ikke er forskrækket, når det kommer til den afdeling. Det er Yngstekussen forøvrigt enig i.


Så altså, jeg har løjet. Jeg kan faktisk godt lide at få den i røven. There - I said it. Jeg har dog måttet erfare den på alle måder aparte oplevelse når mandens efterladenskaber skal forlade denne kropsåbning, der kun sjældent er i kontakt med flydende stof (jo jo, jeg har været ramt af coli-bakterier i Afrika). Og muskulaturen i denne ende er altså lidt længere tid om at trække sig sammen, end den er lidt længere fremme. Men det må man jo så tage med.

Mit problem er således ikke, at jeg ikke kan lide, de følelser analsex fremkalder i min krop, de orgasmer jeg kan få i denne kropsdel eller de lidt sære reaktioner, jeg oplever efterfølgende. Nej, problemet opstod i mit hoved. En eller anden vred, mandehadende feminist, har på et tidspunkt fået plantet den idé i mit hoved, at det er anti-feministisk og kvindeundertrykkende at dyrke den slags aktiviteter. Senest førte et oprør mod denne indstilling faktisk til en længere diskussion med en anden bloggende, femistisk kvinde på twitter. 



Jeg ved ikke, hvorfor analsex nødvendigvis skal føre til tårer, eller hvorfor den unge dame nødvendigvis skal blande sig i, hvad der i min optik må være en sag mellem to individer, der ønsker at dele den oplevelse. Men det skal hun åbenbart. Jeg vil så bare pointere, at jeg altså ikke bliver mindre feminist eller mindre frigjort af det. Det håber jeg i hvert fald ikke. 

Jeg har analsex, fordi det giver en sjov variation - og indrømmet også, fordi det tænder pågældende mand virkeligt meget. Men er det nu så galt? Hans salige og frække smil, når han får lov at dyppe penslen i spanden med brunt, er slet ikke til at stå for, og hans liderlighed smitter. For ja, jeg synes, at det er smadderhot og bekræftende at kunne tænde ham, og jeg vil gerne gøre ham glad. Og hvad så? Det er der vel ingen, der bør få ondt i røven over - udover mig.




torsdag den 15. maj 2014

Gæsteblog: Bringing Sexy Back


Endnu en gang har vi fast-bloggende kusser givet os selv fri og åbnet dørene for andre skønheder, der kan dele deres kvaler og glæder med jer. I dag er præsenterer vi "mama-kussen", der som navnet måske antyder, har barslet med en lille ny inden for den nærmeste fortid. Tag godt i mod hende.

Jeg er næsten lige blevet mor. Det er selvfølgelig en helt ubeskrivelig og fantastisk oplevelse. Men efter en graviditet, en fødsel(!!) og efter-fødselsrestituering var ideen om hedt samvær med manden, en meget fjern tanke.

De sidste måske to sidste måneder før fødsel, kunne man da sagtens diske op med lidt sexytime, men med en basketbold placeret midt på maven, lygtepælsben, og mandens ”e,j du er så skrøbelig, babyen kommer til skade” (Det skal lige siges, at jeg var mere robust end NOGENSINDE!!), så er det ligesom ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Efter 14 timer pressede jeg, hvad der minder om et køleskab indsmurt i chili, ud af min, ja, nu siger jeg det, kusse. Og ja, indrømmet, den var ikke meget værd efterfølgende. Faktisk var tanken om, at der nogensinde skulle foregå noget som helst dernede igen, lige til at græde over. Men man skal jo i gang igen, og da vi forsøgte efter 14 dage, var det ligesom bare ikke det samme.

Selvfølgelig, så går de første 6-8 uger på at få ”det-udover-babyen” ud dernede (jeg skåner jer for detaljerne, det er ikke så rart), men selv efter nyopsat spiral, så manglede der ligesom bare noget.. ”Har vi mistet dén del af vores forhold?” ”Er jeg bare ikke MILF-typen?” osv osv, var daglige tanker, som jeg fejede ind under tæppet med hjælp fra Føtex-bageren og selvfølgelig babyen selv.

Men så i går, på en dødssyg regnvejrssøndag tænkte jeg, i førnævnte Føtex, mens jeg stod blandt ammeindlæg og bleer, ”nej nu er det f***** nok, I’m bringing sexy back”, smed indlæg og bleer tilbage på hylden, marcherede over i beauty-afdelingen greb en gang hårfarvning og en pakke Venus-skrabere. Og så gik det ellers direkte hjem og i gang med at lave udgronings- og frisindet 70’er-mor om til hot-lookalike-béyonce-mama - og dét gav pote! YES! Vi kan stadig. Også i dén grad. All the way to Orlando. Så i dag står jeg op, med ny fundet energi og lyst brusende i mit blod, hottere end nogensinde, og kan ikke vente til manden kommer hjem…

Over and out
Mama-kussen


torsdag den 1. maj 2014

Ekskæreste, ekskærestes tidligere flirt, kønsvorter og deres venner

Det er længe siden, at jeg har blogget. Jeg har gået og spekuleret over, hvorfor jeg ikke har givet livstegn. For at være ærlig, så har det simpelthen været fordi, jeg ikke har haft noget på hjerte. Der var et kort sekund gået vinter og kærestesorger i den, og det, der skulle have været på hjerte, forsvandt ligesom ned en af revnerne. Men nu er foråret kommet, og den har bragt et helt hjerte med sig. Ikke et svinehjerte, næ, det er lykkedes mit eget at reparere sig selv. Reparationen er gået overraskende stærkt og helingsprocessen over al forventning. Egentlig har jeg været høj på livet og glad i låget det sidste lange stykke tid. Dog uden noget sønderligt at berette. Revnerne er for længst helet og alt er godt. Livet har nok i virkeligheden bare taget overhånd, uden jeg egentlig selv har haft tid eller lyst til at stoppe op og reflektere.

Men nu, denne 1. maj har jeg så sandelig noget at berette. Det her indlæg er en lille smule svært for mig at skrive, fordi jeg nemt kommer til at lyde som den forsmåede ekskæreste, der vil ynkes og som stadigvæk er ulykkelig forelsket. Det er sådan set ikke helt tilfældet. Jeg er bare bitter, rigtig bitter. Retfærdighedssøgende. Ja. Hævngerrig? Måske. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min ekskæreste, lad os kalde ham 'Lomen' (forklaring følger), og jeg ikke længere er sammen. Jeg kunne nok skrive et længere blogindlæg om vores meget korte, virkelige dårlige forhold og om den måde, hvorpå han slæbte mig igennem et seks timers langt break up med sex inkluderet, men det gør jeg ikke. Jeg tog, efter tre dage i fosterstilling, en beslutning om, at jeg ikke gad bruge energi på ham, og er nu på den anden side, virkelig glad for, at han skred fra mig. En beslutning jeg ikke selv var i stand til at træffe. Lad os bare kalde en spade for en spade, jeg var ulykkelig og psykisk rimelig fucked up i mit forhold til ham.

Den sidste måned har jeg faktisk ikke rigtig skænket ham en tanke, og jeg har egentlig nydt at se ham, når jeg har ramlet ind i ham, nydt at finde ud af at al magi er væk, og at der lige pludselig står en meget, meget usikkert lille dreng foran mig, som har det virkelig svært i denne verden. Det gør mig i virkeligheden bare glad, får mig til at føle mig som et voksent og bedre menneske.

Men der hvor jeg går hen og bliver rigtig, rigtig bitter, er når jeg ikke kan slippe af med ham. Forstået på følgende måde:

  1. Jeg begynder at veninde den med nogle af hans veninder(fordi vi går på samme skole), der fortæller mig den ene skrækhistorie om Lomen efter den anden.
  2. Finder ud af at den lille dreng har kønsvorter og i øvrigt har vidst de sidste to år, at han har været bærer af virussen uden at informere mig om det.


Grædende og måbende udbrød jeg: KØNSVORTER?!!!!

Jeg sad ved Christianshavns kanal da nyheden indtog mig med kuldegysninger og dårlig smag i munden. Den kom iøvigt fra Lomens eksflirt.  

Lomens eksflirt, lad os kalde hende Smukkekussen, mødte jeg på en workshop, og vi kom mere end godt ud af det og besluttede os for at mødes tirsdagen efter. Vi finder da ud af, at han har kneppet os begge + en tredje på samme tid. Det er selvfølgelig smadderklamt og virkelig dårlig stil, især fordi det stod på et godt stykke tid. Men hey, sådan er det at være single, og den præmis accepterer jeg. Så sker der hverken værre eller bedre, end at smukkekussen breaker, at hun lige har fået konstateret kønsvorter. Kønsvorter, der kun kan stamme fra ham, da hun kun havde været sammen med én anden fyr før Lomen - hendes ekskæreste, som var jomfru.  Det skal lige siges, at Smukkekussen og jeg begge havde snakken med ham om, hvorvidt vi lige skulle tjekkes, inden han smed kondomet. Han sagde til os begge to, at der ikke i hvert fald ikke var noget galt med ham. Alligevel havde vi begge en eller anden underbevidst mistanke om, at noget ikke var, som det skulle være. Mig, fordi jeg begyndte at pletbløde fuldstændig hjernedødt fra day one, vi havde sex. Så vi blev tjekket. For alt andet end kønsvorter vel at mærke. Og prøverne var negative.

Well. Jeg er i løbet af de sidste par dage blevet ekspert på det område, så jeg giver lige en kort redegørelse herfor: Kønsvorter også kaldet kondylomer(derfor kalder jeg ekskæresten Lomen), er mest udbredt i aldersgruppen 20-30 år. Kondylomer er en HPV-virus, så hvis man som kvinde er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft, så er risikoen for at blive smittet med kønsvorter ikke ret stor. Hos kvinder, kan kønsvorter sidde på de indre kønslæber, ydre kønslæber, anus og oppe i livmoderhalsen. Hvis de sidder i livmoderhalsen er den rigtig gal, og så skal du laseropereres for at få dem til at gå væk. Kønsvorter kan endvidere udvikle sig til livmoderhalskræft og slå dig i-fucking-hjel. Hos mænd er kønsvorter ikke farlige, bare irriterende. Man kan først se dem efter 4-6 måneder. Jeg er modsat smukkekussen, vaccineret mod livmoderhalskræft og der er derfor gode chancer for, at jeg ikke også er smittet.

Vi ringer naturligvis straks til Lomen og skælder ham hæder og ære. Og han benægter selvfølgelig al kendskab til kønsvorter til at starte med. Det var først, da vi konfronterede ham med, at vi vidste fra en fælles veninde, at han havde kendt til virussen de sidste 2 år, at hans løgne begyndte at falde fra hinanden. Og det var først dér, at han indrømmede, at han godt var klar over det. Vi var begge meget uforstående overfor, hvorfor han ikke havde sagt noget, da vi hver især havde taget snakken med ham. Hans eneste reaktion var blot, at det ikke var noget han gik og tænkte over i hverdagen. Fair nok. Men når man ligger nøgne sammen og tager snakken om kønssygdomme, så er det første, mest naturlige i verden sgu da at fortælle, at man er smittet med HPV virussen. Det var åbenbart ikke tilfældet for ham.

Han indrømmede endvidere, at kønsvorterne sad ved roden og derfor var svære at se (tænker, at det er grundet  naturlig, utrimmet kønsbehåring) og at han ikke havde vidst de var i udbrud. Smukkekussens og min første reaktion var, at det til hver en tid er hans ansvar at tjekke sig selv også mere end én gang om måneden og tydeligvis være meget mere grundig. 

Jeg tror i virkeligheden, at det her handler om god sexstil. Når man har et meget udfarende sexliv, så sørger man for det første for også for at være meget, MEGET grundig, når man tjekker sig selv og for det andet som minimum informere den anden parter om, at man er smittet med den virus. 
Og så har jeg ihvertfald lært(også selvom det ikke ville kunne redde mig for kønsvorter i det her tilfælde), smid ALDRIG kondomet før begge er tjekket for alting. ALTING!

Nu er der bestlt tid hos lægen og så er det ellers bare at krydse fingre for at min HPV-vaccine redder mig i denne omgang. 

Over and out
Yngsten