torsdag den 18. september 2014

Cup it up

Jeg har købt en gave til mig selv. Den er lille og pink og kommer i en fin prikket pose. Min indre hippie danser af glæde, og flere af mine veninder synes det er smadderklamt. Jeg har købt en menstruationskop.

Hvorfor en kop?
Der er mange gode argumenter for menstruationskoppen; sundhed, økonomi og den slags. Fibrene i tamponer irriterer slimhinderne i skeden. Kussen er bedre tjent med luft end dagsgammel blod.  De første dage er tamponerne for små og man bløder igennem, de sidste dage trækker man halvtørre vat-totter ud af kussen. Og ja, man bruger vel ca 50 kr om måneden på tamponer og bind. Alt det vidste jeg jo godt - alligevel havde jeg ikke fået taget mig sammen - før for et par uger siden.

Hvad ændrede sig? spørger du måske. Ja, det er faktisk ret ulækkert. Det der drengebarn, jeg har sex med for tiden fandt (ja, fandt! med ordene "hov, hvad er det?") en tampon oppe i mig. Mange dage efter sidste blødningsdag. Han tog det overraskende cool (TAK! TAK! Flere mænd af den støbning!). Jeg panikkede til gengæld ret meget. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe den har siddet der. Helt deroppe, hvor skeden bøjer bagud, så jeg slet ikke har mærket den. Vi har haft sex flere gange, mens den har siddet der. Bare kneppet den gamle tampon længere og længere op. FUCK, DET ER SÅ ULÆKKERT!

Så nu måtte det være nok. Dagen efter gik jeg på nettet og bestilte en kop. Nu skulle det være slut med tamponer for evig tid!

Internettets lyksageligheder
Hvor går man hen, når man skal købe sådan en kop? Det er næsten mere tabubelagt end sexlegetøj for helvede. Så er det jo godt, at internettet findes. Der er simpelthen en hjemmeside, der har samlet alle kop-producenter; så kan man sammenligne produkter, størrelser, tappe eller ringe - et univers af kopper.

Det er noget af en udfordring. Hvilken størrelse kop skal man fx vælge? Jeg har fået ros for min stramme bækkenbund (måske han brugte lidt andre ord, dog), men man vil jo heller ikke have, at blodet løber uden om. Heldigvis kunne jeg læse, at der umiddelbart er en størrelse til kvinder, der har født - og én til dem, der ikke har. Så langt så godt.

Og så spørgsmålet om farven. Det hjælper lidt, at kopperne i dag findes i alle mulige farver og ikke kun i naturfarvet gummi, der eftersigende tager farve efter brug. Så var jeg heller ikke mere i harmoni med min krop og min cyklus. Så jeg har købt en fin pink en. Med en lille tap i bunden, de findes også med ringe og knopper. Tappen er til at trække i, når man skal have den ud, forstås.



Jomfruturen
Min kop kom med posten, den dag jeg fik min menstruation. Timet og tilrettelagt.  Så nu skulle den stå sin prøve. JEg havde frygtet, at der ville være være møg besværligt at få den op. Noget med at folde den sammen og stikke den op i skeden, hvor den så folder sig ud. Men det klarede jeg med et snuptag. Det sagde bare svup - og så sad den der. Og jeg kunne slet ikke mærke den. Intet af den der følelse, når en tampon sidder lidt for yderligt og bare er i vejen. Intet. Jeg gik direkte ned og trænede i halvanden time. Ingen gener, intet blod i trussen, intet!

Men så kom det øjeblik, hvor koppen skal tømmes. Det er så lettere sagt end gjort. Og nej, det er ikke noget med, at den skvulper over. Så meget bløder man simpelthen ikke. Nej, problemet havde derimod at gøre med tryk. Selvom jeg kunne få fat om den lille tap i bunden af koppen, kunne jeg nærmest ikke flytte på den. Den sad fast. Tappen, der af gode grunde er lidt klister, gled mellem mine fingre og jeg bandede højlydt. Tanken om at skulle til lægen og have den hevet ud, var sgu ikke så fed. Med møje og besvær lykkedes det til sidst. Tricket er at placere sig, så der er mest mulig rum i mellemgulvet og slappe helt af. Ja, det er nemmere sagt end gjort, men jeg lærer det nok.

Ingen snore, der binder mig
Et par dage med koppen og jeg er mere end overbevist. Især da det gik op for mig, at når der ikke længere hænger urin og blodbefængte trevler (ja, lad os nu bare være ærlige, man kommer altid til at tisse på den) ud af kussen, så bliver den noget mere appetitlig for mandfolk. Så er oralsex pludselig en mulighed 365 dage om året. I hele regionen! Kæft hvor lækkert. Mænd, der påstår andet, må lige hanke op i sig selv. 

Nu har jeg allerede pushet koppen til alle de kvinder jeg kan komme til. Og et par mænd, der fik lidt røde kinder af min bramfrihed (og en enkelt marketingsmedarbejder fra min arbejdsplads der friede - men det er en anden historie). Som en veninde sagde, efter hun havde bestilt sin egen: "Det er første gang, jeg glæder mig til at få min menstruation". 

Kussegadget
"Det er jo en opgradering til fissen", sagde den flere gange benævnte unge mand til mig. Jeg foretrækker at kalde det en kussegadget. Vi har ind i mellem nogle sproglige uoverensstemmelse. Men uanset hvad du vil kalde den, så er det seriøst den bedste investering, jeg har foretaget længe. Selvom det er underligt at skulle koge en gummikop i samme gryde, som jeg koger æg i. Afsted med jer damer. 

tirsdag den 9. september 2014

Gæsteblog: Min klit er forsvundet

Så er det blevet tid til endnu en gæsteblogger. Hendes sexliv sejler, og den slags kan godt være svært at håndtere på en voksen og diplomatisk måde. Byd hjerteligt velkommen til Egokussen!

Hvis sandheden endelig skal frem, så har jeg været single længe. Pinligt længe. Så længe, at jeg endnu ikke tør sige højt hvor længe. Det har resulteret i to ting. Ufatteligt mange one-night-stands og trangen til at fortælle alle i hele verden, at man ser én ret seriøst, altså på den der kærestmåde, når man så endelig gør. Det er egentlig ikke, fordi jeg anser mig selv som værende desperat, ihvertfald ikke efter en kæreste. Jeg er kræsen og går helst ikke på kompromis ...og så alligevel!

Sidste efterår så jeg en fyr, et hash-hoved uden lige, men en sand adonis af skikkelse og Guds gave til kvinden i sengen. Han gav mig simpelthen multiorgasmer på stribe. For at være ærlig var det nok det, vi kunne - kneppe altså. Og for at være rigtig ærlig, var jeg nok nymfomanen i det forhold. Det sker ellers ikke så tit. 

Well, det skulle ikke være os. Både fordi han var et hash-hovede, men, indrømmet, også fordi jeg er lidt... lad os sige besværlig at være sammen med. Ja, når man har været alene MEGET længe, så får man på en eller anden måde dannet sine egne små mærkelige rutiner. Og hvis man ikke er interreseret i ændre dem, kan det unægteligt godt gå hen og blive lidt svært.

Nu ligger landet sådan, at jeg ser en ny. Den sødeste, smukkeste, sjoveste mand, jeg længe har oplevet. En mand, jeg gerne laver mine små mærkelige rutiner om for. Helt klart kæreste-potentiale. Men, for der er altid et men, vores sexliv er lort! Vi har nu bollet i snart tre måneder, og ikke én gang har han været i nærheden af min klitoris. 




Jeg må undres. Manden er godt ti år ældre end mig og har haft en del længerevarende forhold. HVORFOR KAN HAN IKKE FINDE MIN KLIT?!!!! Jeg ved, at  ærten i nogle tilfælde kan være svær at lokalisere, men det har aldrig været et problem for mig. Jeg har seriøst prøvet alt; flyttet hans hånd, så klitten ikke har været til at undgå, jeg har bragt på banen, hvad der virkelig tænder mig i sengen, jeg har sågar selv fundet den og ordnet, hvad der skulle ordnes, mens han har ligget og stønnet som en teenagepige. Lige meget hjælper det. 

Det betyder, at vores sexliv er blevet lidt en pligt for mig. Jeg orker det næsten ikke, fordi jeg ved, at det ikke bliver en succesoplevelse. Det bliver et større og større tabu i vores samtaler. Han må da også kunne mærke, at det ikke fungerer for mig? Især, fordi jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor det der med at fake en orgasme simpelthen ikke sker. Jeg gider det ganske enkelt ikke mere. Jeg er blevet for gammel! Hvad fanden stiller man så op? Jeg ville gerne være hende der, hvor sex ikke betyder noget, hvor det er alt det andet, der har værdi. Let's face it, det er jeg bare ikke. 

Jeg er der lige nu, hvor jeg har sat mig for at give det en reel chance. Virkelig give det en skalle. For jeg holder utroligt meget af ham, så meget at han skal møde hele den pukkelryggede i weekenden. Hvis ikke det lykkedes, er det så ok at skride? Er det en legitim undskyldning, at jeg aldrig er kommet med ham? Er det ok at være så meget en egokusse?