torsdag den 23. oktober 2014

Hvorfor putte pikken i skammekrogen?

I sommer sad jeg til en polterabend med en stor flok veninder og snakkede om pik (som man jo gør ind i mellem), på et tidspunkt drejer samtalen sig ind på det at få tilsendt pikbilleder på sms, altså sexting. Jeg anser normalt denne flok kvinder for at være rimelig åbentsindede, og langt fra sippede, men jeg sad måbende midt i flokken og hørte på det ene argument efter det andet for, hvorfor sexting var klamt. "Hvad skal jeg dog med et billede af hans pik?" "Det er da kun ham, der synes det er sjovt" osv.

Heldigvis brød en af pigerne ind og sagde, at det da kom an på situationen, og at hun faktisk synes, det var lidt hyggeligt, når hendes kæreste gjorde det. Jeg var så lettet. Normalt har jeg ikke noget problem med at gå alene imod strømmen, når det gælder den slags ting, men jeg havde været så målløs over samtalen, at jeg faktisk et kort sekund var blevet i tvivl, om det var mig der var sær.

For jeg elsker sexting. Bevares, ikke med hvem som helst. Man skal tænke sig om og først og fremmest trykke på det rigtige navn inden man sender billedet af sit erigerede vidunder afsted, det kan ende hos veninden istedet for (Host - men jeg morede mig da - host). Huske at billeder, der sendes afsted ikke forsvinder (Nej, heller ikke dem på snapchat viser det sig), men det er da sjovt og frækt - et tidsfordriv, når man nu ikke kan være sammen og røre i virkeligheden. En overspringshandling, når lektier eller arbejde synes lidt for tørt. Procastesexting om man vil (dejligt ord forøvrigt). Men der sad jeg, midt i en flok kvinder i faste parforhold, og følte min singletelefon brænde i mine hænder. Jeg vidste, at den i det pågældende øjeblik indeholdt rigelig bevismateriale for, at jeg var "klam". Ikke nok med at den var fyldt med pikbilleder, jeg havde jo også sendt billeder tilbage.

Selvfølgelig har man sine præferencer, og man skal ikke være tvunget til at være seksuelt frisindet, men jeg synes, at måden, hvorpå vi taler om sex, bør modificeres lidt. Vi glemmer, at når vi taler negativt og nedsættende om forskellige former for seksuelle udfoldelser, så sætter vi dem og de, der måtte nyde dem, i en seksuel skammekrog. Mange er heldigvis stærke nok til ikke at lade sig påvirke. Den kategori ville jeg også putte mig selv i, men i den her situation nåede jeg altså at føle mig forkert et kort øjeblik, og sådan burde det ikke være.

En af de vigtigste formål med Kussesumpen er for mig at vise kvinder (og mænd for den sags skyld), at man ikke er alene, og at det er ganske normalt at tale frit om sex. Eller at man sagtens kan have et sjovt sexliv, uden at det gør en til hverken promiskuøs eller sær. Så det nager mig, når jeg ind i mellem støder på årsagerne til, at nogle måtte føle det anderledes.

Nu skal jeg skynde mig at sige, at den flok veninder sjældent taler på den her måde, hvilket også var årsagen til min måben og lammelse. Og ofte gejler man hinanden op til at mene noget ekstra meget, fordi man er i flok og bekræfter hinanden i meningens rigtighed, og så fremmer overdrivelse forståelsen. Jeg har utrolig meget respekt for de kvinder, men lige den dag fik de prikket til noget, som jeg før har tænkt en del over. Og hvis man kan sidde med den følelse, omringet af venner, hvordan må det så ikke føles i samme situation med mennesker, man måske ikke føler sig lige så tryg ved?  Så for lige at slå det fast, sexting er helt normalt, ligesom telefonsex, analsex, tisse/bæsex, bondage  og alt muligt andet er det. Også selvom jeg ikke forstår mig på det hele. Hver sine lyster. Så længe vi ikke støder hinanden og holder os inden for lovens grænser, så synes jeg, vi skal kunne tale frit uden at blive stemplet af de, der i sin fulde ret tænder på noget andet.

Så nu vil jeg sende et billede af mine bryster til min kæreste, og håbe det giver ham et smil på læben, mens han møgkeder sig på arbejdet. Glædelig torsdag allesammen.


torsdag den 9. oktober 2014

Gæsteblog: Mythbusters - min røv er også følsom

Endnu en gæsteblogger har meldt sig under fanerne. Vores allerførste mandlige gæst for at det ikke skal være lyv. Byd velkommen til ikke-bare-pikken-pikken (I vil forstå det, når I har læst teksten). Nyd den.

Der er en opfattelse af forskellen på kvinders og mænds seksualitet, der desværre fylder godt op ikke alene i populærkulturen, men også bag nedrullede gardiner. Grundlæggende set er omdrejningspunktet kvindens kompleksitet og, modsat, mandens enkelthed. I min omgangskreds er det både mænd og kvinder, der klamrer sig til den.

Som barn af firserne og ung i halvfemserne stødte jeg første gang på denne mytologi, for det er det det er, i seksualundervisningen. Den halvdel der ikke var dedikeret kvindens cyklus handlede om forskelle i liderlighed. Vi mænd, eller retteligt drenge, måtte forstå, at vi ikke bare sådan uden videre kunne regne med en pige også var tændt. Det krævede albuefedt, tålmodighed og en god portion empati overhovedet at komme i gang med et samleje. Og det handlede om at have en holistisk (jeps, jeg gik på friskole) tilgang til møget og komme hele kroppen rundt inden man ramte kussen. Det var sgu nok en meget god ting, at lære en flok unge drenge. Men hvad lærte pigerne så om os? Efter min erindring intet udover at en stakkels frivillig fik lov til, efter drengene igen var blevet sendt i gården med en bold 5 minutter i frikvarter, at sætte et kondom på en agurk. En vittighedstegning fra tiden opsummerede meget godt vores opfattelse. Et postkort, der viste henholdsvis mandens og kvindens erogene zoner. Ved kvinden gik der streger til nakke, bryster, inderlår, knæ, numse, kusse og en håndfuld andre områder. Ved manden 10 streger til pikken. Kæft der var sjovt.



Tager man et bredere vue ud over populærkulturen og seksualkulturen, står det hurtigt klart at denne opfattelse er fundamentet for en masse seksuel aktivitet og forestillingerne om den. Tænk på stort set alt rom-com/sit-com mellemkønslig humor. Min generations yndlingsshow (hvad var dét i øvrigt for en sær kollektiv trance?), Friends, er disse interaktioner typisk baseret på den præmis, at mændene er seksuelt ensporede: så meget som muligt, woop, woop, fisse! Kvinderne skal vindes, scores før de underlægges et langt forspil. Og manden vil bare knalde. Vores egen Lars Von Trier lavede for nyligt en film, hvis bærende præmis var det fascinerende ved den komplekse og vildtvoksende kvindelige seksualitet. Og manden vil bare knalde. Selv om han havde valgt ikke at lade en gymnasieklasse skrive dialogen i deres filosofitimer, havde det været en ganske uinteressant præmis. For den er alle steder i forvejen.

Og nu til de faktiske forhold mellem mænd og kvinder, for her ligger mytologien også som en tung dyne over seksuelt samvær. Efter en lille håndfuld længere forhold i mine omtrent 34 år må jeg være knap 1.000 timers forspil i underskud. Ikke at det handler om balance på kontoen. Overhovedet ikke. Al den røren og kyssen og slikken fra top til tå, om det så er klassiske ting som bryster og kusse eller i populær forstand mere vilde ting som tæer og numse, er et privilegium. Men derfor kan den normale overgang fra dette forspil til samlejet alligevel være lidt kedelig. Temmelig kedelig faktisk. Helt typisk fra drejebogen: en hånd ned til pikken for lige at tjekke, om den er hård nok til at madammen kan give den adgang. Slut. Så får I ikke mere for den 25 øre.

Måske jeg har været uheldig, men billedet bekræftes fra flere venner og bekendte. Det er for tamt, shit det er tamt, men bygger, tror jeg, på føromtalte mytologi. Manden kan altid tænde på noget, og så er der ingen grund til at bruge krudt på det lort (Det lyder egentlig også meget rart. Skal vi bytte et årtis tid?) Samtidig er der dog også mange mænd i min omgangskreds, der klamrer sig til forestillingen. Manden vil bare knalde, kvinden er åh så sofistikeret. Så kan kvinden få lov til at dyrke en ligeledes kulturelt indlejret prinsessefetichisme og samtidig giver myten manden en let tilgængelig hjælp til mandlig identitetsskabelse, hvor man samtidig ikke behøver stresse over, om man er bøsse fordi ens røv faktisk godt kan lide at blive rørt ved. Slap af. Selvfølgelig kan den det.

Grænserne for en mands seksualitet er i et forhold ofte indflettet i de her tåbelige ideer. Der er ikke nogen biden i brystvorter eller legende tunger på inderlårene. Nope. Manden vil kun knalde og ingen for forventer andet. Det er penetration og så tænker vi ellers på naturfagslæreren fra gymnasiet i håbet om at nydelsen for partneren forlænges. Egentlig havde jeg forestillet mig, at det rettede sig til med tiden, men det har ikke været tilfældet indtil videre. Omvendt er der vel ingen, der alvorligt forestiller sig, at en mands krop er dyppet i stearin fra fødslen, hvor en eller anden jordemoder holdt fast i pikken, som dermed blev eneste erogene zone. I en mindre videnskabelig kultur, ville denne skabelsesmyte sikkert have fungeret meget godt; en moderne version af Achilleus.

Konsekvensen er desværre, at sex bliver lidt kedeligt. Og at ingen er så glade som de kunne være. Forudsigeligt og asymmetrisk. Nu er det ikke sådan, at kvinder bare må komme i gang. For ligesom kvinder har et ansvar for at sørge for, at deres partner fatter hvad de vil, og det er typisk ikke spor komplekst efter min erfaring, er det mænds ansvar at bryde med nogle af de ovenstående forestillinger. Kom nu i gang. Strut for helvede lidt med den røv! Eller den armhule, whatever. Det er der ingen skam i. Eller det burde der ikke være, hvis ellers vores opfattelse af kønnene var lidt mindre heteronormativ. Og dét er alt, alt for kedsommeligt og lukker ned for masser af let tilgængelig nydelse. Måske skulle vi i stedet huske på Marquis de Sades noget udvidede naturforståelse. For ham var noget naturligt, hvis det forekom. Ergo var det helt naturligt at hans familie skulle indsmugle store dildoer til ham, da han sad fængslet i Bastillen. Det er da en charmerende, omend potentielt lige bred nok, forståelse af naturlighed.

Seksuel frigørelse har altid været nært sammenknyttet med feminismen og andre frigørelsesbevægelser. Alligevel er det som om, der mangler hele erkendelsesområder. Det faktum at mandens nervesystem faktisk er ganske veludviklet, er et af dem. I de enkelte forhold turde det ellers ligge lige for. Det er rart at blive rørt ved. Det synes din partner også. Selvom han er en mand. Men vores forståelse af hinandens krop og lyster er desværre alt for ofte mere påvirket af vores indlærte, og dybt forkerte forestillinger om kønnene. Hvis sex stadig er politisk, så er det her frontlinjen. Kvinde, du er aldrig mere feministisk, end når din tunge cirkler omkring din kærestes ringmuskel.