Hvorfor putte pikken i skammekrogen?

I sommer sad jeg til en polterabend med en stor flok veninder og snakkede om pik (som man jo gør ind i mellem), på et tidspunkt drejer samtalen sig ind på det at få tilsendt pikbilleder på sms, altså sexting. Jeg anser normalt denne flok kvinder for at være rimelig åbentsindede, og langt fra sippede, men jeg sad måbende midt i flokken og hørte på det ene argument efter det andet for, hvorfor sexting var klamt. "Hvad skal jeg dog med et billede af hans pik?" "Det er da kun ham, der synes det er sjovt" osv.

Heldigvis brød en af pigerne ind og sagde, at det da kom an på situationen, og at hun faktisk synes, det var lidt hyggeligt, når hendes kæreste gjorde det. Jeg var så lettet. Normalt har jeg ikke noget problem med at gå alene imod strømmen, når det gælder den slags ting, men jeg havde været så målløs over samtalen, at jeg faktisk et kort sekund var blevet i tvivl, om det var mig der var sær.

For jeg elsker sexting. Bevares, ikke med hvem som helst. Man skal tænke sig om og først og fremmest trykke på det rigtige navn inden man sender billedet af sit erigerede vidunder afsted, det kan ende hos veninden istedet for (Host - men jeg morede mig da - host). Huske at billeder, der sendes afsted ikke forsvinder (Nej, heller ikke dem på snapchat viser det sig), men det er da sjovt og frækt - et tidsfordriv, når man nu ikke kan være sammen og røre i virkeligheden. En overspringshandling, når lektier eller arbejde synes lidt for tørt. Procastesexting om man vil (dejligt ord forøvrigt). Men der sad jeg, midt i en flok kvinder i faste parforhold, og følte min singletelefon brænde i mine hænder. Jeg vidste, at den i det pågældende øjeblik indeholdt rigelig bevismateriale for, at jeg var "klam". Ikke nok med at den var fyldt med pikbilleder, jeg havde jo også sendt billeder tilbage.

Selvfølgelig har man sine præferencer, og man skal ikke være tvunget til at være seksuelt frisindet, men jeg synes, at måden, hvorpå vi taler om sex, bør modificeres lidt. Vi glemmer, at når vi taler negativt og nedsættende om forskellige former for seksuelle udfoldelser, så sætter vi dem og de, der måtte nyde dem, i en seksuel skammekrog. Mange er heldigvis stærke nok til ikke at lade sig påvirke. Den kategori ville jeg også putte mig selv i, men i den her situation nåede jeg altså at føle mig forkert et kort øjeblik, og sådan burde det ikke være.

En af de vigtigste formål med Kussesumpen er for mig at vise kvinder (og mænd for den sags skyld), at man ikke er alene, og at det er ganske normalt at tale frit om sex. Eller at man sagtens kan have et sjovt sexliv, uden at det gør en til hverken promiskuøs eller sær. Så det nager mig, når jeg ind i mellem støder på årsagerne til, at nogle måtte føle det anderledes.

Nu skal jeg skynde mig at sige, at den flok veninder sjældent taler på den her måde, hvilket også var årsagen til min måben og lammelse. Og ofte gejler man hinanden op til at mene noget ekstra meget, fordi man er i flok og bekræfter hinanden i meningens rigtighed, og så fremmer overdrivelse forståelsen. Jeg har utrolig meget respekt for de kvinder, men lige den dag fik de prikket til noget, som jeg før har tænkt en del over. Og hvis man kan sidde med den følelse, omringet af venner, hvordan må det så ikke føles i samme situation med mennesker, man måske ikke føler sig lige så tryg ved?  Så for lige at slå det fast, sexting er helt normalt, ligesom telefonsex, analsex, tisse/bæsex, bondage  og alt muligt andet er det. Også selvom jeg ikke forstår mig på det hele. Hver sine lyster. Så længe vi ikke støder hinanden og holder os inden for lovens grænser, så synes jeg, vi skal kunne tale frit uden at blive stemplet af de, der i sin fulde ret tænder på noget andet.

Så nu vil jeg sende et billede af mine bryster til min kæreste, og håbe det giver ham et smil på læben, mens han møgkeder sig på arbejdet. Glædelig torsdag allesammen.