torsdag den 4. april 2013

Kusse er jo bare et ord !

Jeg samler på ord. Det lyder måske fjollet, men det gør jeg altså. Ord, der "smager godt, eller ligger godt i munden. Numse er et dejligt ord. Det lyder som det, det er, noget rart. Eller Sismofytter, som faktisk gør det stik modsatte. Det lyder som en kønssygdom og er i virkeligheden navnet på mine yndlingsbolsher. Ligesom kondylomer mest lyder som en pudderkvastlignende tingest min farmor kunne finde på at have hængende op til jul. Ord er bare ord indtil nogen tillægger dem en betydning, en betydning, har jeg erfaret, der ikke altid er enighed om.

Ta' nu fx ordet Kusse. Jeg har efterhånden fået fortalt en del gange, at det hedder Kusse, når man har presset sit afkom ud gennem den dertilhørende åbning, men i sumpen har vi et ordsprog, om man vil, som en af kussefædrende engang har delt med sin - nåja - Kusse. "Kusse er noget man har, Fisse er noget man får" Det holder jeg fast i. Hvis du synes Kusse er et grimt ord, så må Fisse jo også være det. Men hvis ikke man må sige nogle af delene, hvad skal man så kalde den? Vagina? Vulva? Nej, vel. Og du får mig død og kritte ikke til at sige tissekone. Det vil jeg godt slå fast nu, en gang for alle. Tissekone er noget en lille pige har. Altså et ord, der fortæller om den eneste funktion dette stykke af vores underskønne krop har, når man hører til kategorien barn. Hvis Tissekone er et turn on for dig, så har du et problem af den slags, man burde få flækket pølsen for og stillet til offentlig skue. (Der er et særligt hjørne, længst nede i helvede, for Pædojohns)

Anyways, det, jeg egentlig gerne ville frem til, er vores ordvalg, når vi taler om vores ædlere dele, og de ting vi nu engang bruger dem til. Hvad kalder du det fx, når du og lillemutter tester fjedrende i madrassen?! Og hvad hedder det, når tismanis ikke er blevet vasket i et par dage?!

Jeg tror, det står ganske klart for de fleste, hvad jeg selv kalder mit vidunder, eller hvad jeg så absolut aldrig ville kalde den. Men venner, medkusser, dillerjohns og det løse, det, vi nu bliver enige om, er, at sjofle, perverse og småklamme udtryk er vi nede med. Og de rene, pæne og kedelige udtryk, din mormor knap nok ville tage i sin mund, er et no-go og rusker ikke op i de stive rammer, der er for vores sprog. Jeg elsker, når ord sætter skub i folks grænser. Mine bliver rykket hver dag. Hvorfor ikke lære de unge piger (blev jeg lidt mere gammelkusse der?!), at det ikke er fy-fy at tale om sin sprække?

Jeg nævner i flæng ord, vi bør bruge noget mere:
Kusse (Den er feset ind nu ikk), Punani, Fisse, Grotten, Filetten, Skinken, tisseflæsk, Skræv, Krølfedt, Roastbeef'en, Røvkussen, Nougatfinten, Pik, Pikmanis, Daggert, Hævneren, Den maskerede hævner (Sikker sex, kære venner, så undgår du kløe), Skedecharmøren (fantastisk ord, hvis jeg selv skal sige det), Skedesmøreren, Fantomknepperen, Rullepølsen, Runderouladen, Fyrtårnet, Dunke, Kneppe, Bolle, Mase, Piksmadre, Nakkeost, Grotteost, Skedeskæg, Mellemkød

Tilføj selv til herlighederne - Vi kan ikke få nok.





Sidesprings PS: overvejer opstart af nyt studie på KU: Kusaktik - Læren om Kusser (Tak til Rasmus Carlsen for den genistreg) Eller måske Borelias forslag om Kussologi - Viden om Kusser?! Jeg ville klart søge ind. Endnu et emne der må være sit eget indlæg værdigt. Jeg går i tænkeboxen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar