torsdag den 1. august 2013

Stalkeren

Jeg starter dette indlæg med en bekendelse. Jeg stalker virkeligt mange mennesker på facebook. Nogle gange så meget, at jeg er nødt til at spille dum, når jeg møder dem i virkeligheden. Det er altså temmeligt akavet at møde en kvinde (eller mand, men det er oftest kvinder, jeg stalker), som jeg aldrig har mødt før, men samtidig vide, hvor hun var på sin seneste ferie, hvad hun spiste til middag i går, hvem hun er venner med og hvem hun har været kæreste med. Det er faktisk temmeligt svært at reagere overrasket på historier, man har læst eller set flere gange end Pretty Woman og Den Eneste Ene.

Men hvorfor stalker vi andre kvinder på Facebook? Den søde fyrs veninder og ekskærester. Ekskærestens nye kæreste. Vores veninders veninder. Ekskæresten. Hvad forventer vi at finde? Grimme billeder fra en beskidt fortid? Afslørende billeder af nye og gamle flammer? Og hvorfor tror vi overhovedet, at facebookprofilen taler sandt?

Lad os lige for sjov gennemgå den information, man kan finde på undertegnedes profil, hvis vi ikke er venner. Mine profilbilleder; forholdsvis gode billeder af mig selv, som er udvalgt, fordi jeg synes, at jeg ser sød/smuk/sjov/kvik ud på dem. Mine coverbilleder; billeder jeg har taget eller fundet på internettet, fordi de udtrykker, at jeg er en belæst, berejst og kreativ personlighed. To offentlige statusopdateringer om mine meritter; udelukkende succeshistorier. Let's face it. Facebook er et mekka af selviscenesættelse. Hvornår lægger du nogensinde selv et billede op, hvor mavedellen titter frem over joggingbuksekanten, og du spiser Ben&Jerrys ud af bøtten foran fjernsynet, mens en dårlig chickflick trækker sorte mascarastriber ned af dine kinder? Selvsagt findes der folk med mindre selvindsigt (og som måske endda klædeligt er mindre selvbevidste) end jeg. Og folk, der ikke er bevidst om deres privatindstillinger. Sæt jer ind i det. I bliver glade for det i fremtiden - eller bare nu, hvis I har mere end 50 venner. 

Og alligevel gør vi det allesammen. Ja, også dig. Ingen grund til at være hellig. Din profil er også blevet stalket tusindvis af gange. Sikkert også af mig. Men hvad om vi holdt op med at lede efter små pletter af skam på andre kvinders polerede overflader, og i stedet fokuserede på, hvor skønne disse kvinder er. Hver og én. Også stalkeren.

2 kommentarer:

  1. Man håber vel bare på at finde en form for selvtilfredshed i andres fiaskoer, skampletter o.a. Hvadenten det er ekskærestens nye fling, venindens veninde etc.
    Man får det vel (og det er synd og skam) lidt bedre af at snakke ned om Amalie, Sidney Lee, De Unge Mødre osv. Inklusiv mig. Og dig. Og alle jer andre.

    SvarSlet
  2. Jeg stalker folk, jeg synes er vildt spændende, og det er egentlig ikke for at finde deres fejl -skulle jeg falde over sådan en fejl, har mit stalker-crush på pågældende sikkert gjort mig for blind til at se den :)

    SvarSlet