Min pik er lille, til gengæld er den spids!

Jeg har fået pik. Negerpik...fra Bali - og jeg er virkelig glad for den. Den ligger på min hylde over sengen og stråler. Nu har den egentlig funktion af øloplukker eller samfundshjælper, som man kaldte det i 80'erne (det gi'r vel i virkeligheden det navn en helt ny og langt bredere betydning?), men tag ikke fejl, hvis man ville, så ku' man godt. Det har jeg nu ikke behov for. Den er, omend nydeligt håndskåret, i træ, og tanken om indvortes splinter er vist kun noget, der kan gøre en dendrofil våd i trussen. Men smuk, det er den, dog en smule lille i forholdt til, hvad man måtte forvente, eller hvad fordommene fortæller os. (Okay, indrømmet - hvad min erfaring fortæller mig!)

Det kan selvølgelig også være, at det er ganske bevidst, at man har udskåret denne smukke glans i en mindre udgave, end fordommene fortæller for ikke at støde nogen, eller give fx mine danskerblege mandlige husbesøgende mindreværdskomplekser, inden de har fået bukserne af. For det får de jo, altså mindreværdskomplekser (og bukserne af). Jeg er stødt på det nogle gange efterhånden, kamufleret som selvironi eller dårlige jokes ala "jeg bliver jo nødt til at have så mange tatoveringer med så lille en pik", men stadig et mindreværdskompleks - eller lad os kalde det mindrepikskompleks, for det er jo det det er.

Men det er jo helt i omvendtland! Det er ikke jer mænd, der har den slags problemer, det er os. Kvinder er verdensmestre i mindreværd. Vi sammenligner os selv med alle de andre høns hele tiden og mener konsekvent aldrig, at vi er smukke eller smukke nok. Og det er måske derfor, jeg bliver så overrasket, når jeg hører fyre komme med deres små "min-pik-er-lille-sig-noget-pænt-om-den"-bemærkninger. Jeg glemmer, at mænd også har kropslige issues. Jeres er bare, for det meste, kogt ned til et lille nagende punkt, hvor vi kvinder hele tiden kan finde uendelig mange fejl hos os selv, uanset størrelse, længde, vægt eller skål.

Jeg ved, fordi jeg er kvinde, og en frodig en af slagsen, hvorfor og hvordan jeg kæmper med kropslige idealer. Men jeg glemmer, at mænd også bliver bombarderet med dem, og især det - for er der i virkeligheden ikke kun et som rammer så bredt? (Generalisering fremmer forståelsen.) Den evige snak om størrelsen eller gørelsen? Og ja, det er bl.a. vores skyld, men lad os lige få en ting på det rene -  hvad det angår -  så har I ligeså mange forskellige størrelser som os, hvilket faktisk betyder, at du kan have en lille pik og være stor hos nogle kvinder, eller have en stor pik og være lille hos andre. Forskellen er blot, at vores omkreds ikke kan ses med det blotte øje. (Ville det hjælpe, hvis mænd begyndte at brokke sig over slappe kvinder, i stedet for at vi brokker os over små pikkemænd?)

Jeg må indrømme, at jeg da jævnligt taler om denne størrelse, højlydt, og glemmer, at det nogle gange lyder, som om jeg også leder mere efter størrelsen end gørelsen - selvom det slet ikke er tilfældet. Vi har en leg i Kussesumpen, der hedder "større eller mindre end", som sjovt nok for den, der hører det ude af kontekst, lyder, som om vi nedgør størrelsen af vores sexpartneres pikkemænd. Det gør vi ikke. Vi forholder os til dem, uden at kommentere vores egen størrelse, hvilket kan synes hyklerisk for nogen, men absolut ikke er mere seriøst, end (hvad jeg håber) Fetterleins flirten med musikken er. Så derfor undskyld! Undskyld drenge, hvis jeg nogensinde har givet jer en ide om, at I må og skal have en pik, der er større end gennemsnittet for at tilfredsstille mig. Jeg har prøvet lidt af hvert, og indtil videre er den, der har voldt mig mest problemer, altså én i den større ende af skalaen.

Allermest, undskyld på mine medkvinders vegne, når de råber højt om, at en stor pikkemand er bedst. Det er misforstået, at det er sådan, alle kvinder har det. Og lad aldrig nogen bilde dig andet ind.

Jeg så en fyr på et tidspunkt, som selv mente, helt matter-of-fact-agtigt, at han var meget lille, men som havde formået at gøre to ekser gravide på p-piller og en tilfældig på et onenightstand. Det er hans piks bedrifter, der helt urinstinkivt siger noget om hans mandighed og ikke hans egentlige størrelse.

Freud talte om penismisundelse, og jo, jo, jeg er da misundelig på den, men nok mest i den forstand, at jeg da gerne havde en til rådighed hele tiden (og min lille bitte indre feminist så da også gerne, at hun delte de privilegier ,den fører med sig), men hvis det "lille" vedhæng kommer med et følge af en ekstra ting på min krop at være utilfreds med, så takker jeg pænt nej. Jeg er helt tilfreds med dens nuværende funktion i mit liv.

Så drop mindrepikskomplekset drenge. Vi kan godt lige jeres pikkemænd. I promise.