Må hun godt kunne skrue en skrue i en væg, eller skal hun helst stå hjælpeløs med en fukssvans i hånden?
Må hun godt komme med "hæhæ, du ku’ godt" og "pik, patter og knep"-jokes, eller skal hun helst bare smile sødt, når drengene snakker med hinanden om damer?
Må hun godt bo i en ungkarlehybel, som lugter lidt for interessant, hvor der roder det meste af tiden og have øl plakater hængende, eller skal hun bo med små nipsting og lavendel-røg-ting, der dufter? (Ja, så meget mand er jeg sgu, at jeg ikke ved, hvad fuck det hedder!)
Må hun godt bøvse, prutte og sige "jeg går sgu lige ud og lægger en dej", eller skal man helst bare ikke se den side af hende (For ja, alle piger gør det her – sorry boys, det er ikke blomster, der florere ud af en kvindes røvhul!)
Må hun godt drikke bajer direkte fra flasken, eller skal hun bruge det obligatoriske glas, som altid følger med?
Må hun godt være dominerende og egoistisk i sengen, eller skal hun gøre alt det, han gerne vil have?
Og her er der sikkert en masse mænd derude, der tænker "Selvfølgelig må hun være meget mand. Det er da sjovt.", men det er ikke min pointe. Vil du, som mand, score hende, der er lidt for meget mand eller meget kvinde??
Jeg ved godt, at jeg er en mandekusse - og ja, jeg kan sgu sagtens hive det ene one-night-stand efter det ander med hjem, hvis det er det, jeg har lyst til. Nogle gange vil jeg dog ønske, at jeg kunne holde på dem, men det er som om, jeg så ikke er så interessant, eller at jeg bare bliver for meget ven (eller en 3. grund, deres kærester vil gerne se dem, hovsa!)
Men jeg har sgu ikke tænkt at lave om på mig selv, måske lige rydde lidt op i mit hjem, jo vist, men ellers har jeg ikke tænkt mig at ændre på den, jeg er – der må for helvede være en derude, der synes det er spændende. Jeg får jo også hevet nogen med hjem, som synes jeg er interessant (en gang var jeg endda så heldig, at han gerne ville se mig igen, men så var der nogen med en ekskone...? Tilbage til nytårsforsæt om at finde én, der ikke allerede er i et parforhold eller som lige er ud af et)
Egentlig vil jeg bare gerne vide, hvad andre menneskers holdning til det er, og ikke kun kussesumpens medlemmers. For vi er alle lige fantastiske – sjovt nok er der kun én, der i et parforhold…..
For mig at se ligger en stor del af problemet i din første sætning, og det, den symboliserer. Nemlig at vi som samfund har besluttet os for, at hvis en kvinde opfører sig maskulint, så må hun være lesbisk (og i øvrigt omvendt, at hvis en mand opfører sig feminint, er han bøsse). Det er selvfølgelig ikke noget, man som enkeltperson kan ændre. Men hvis man begynder at tale om din måde at være ikke, ikke som lesbisk eller mandig, men som selvstændig, handlekraftig eller bramfri, kan man måske nå et stykke længere. Det er stadig ord, vi forbinder med maskulinitet (og den kamp kan man SLET ikke tage alene) - men når du som kvinde er seksuelt interesseret i mænd, der er interesseret i kvinder - så skyder du desværre dig selv i foden ved at omtale dig selv som 'mand'(ig). Så prøv måske at omtale din måde at være på, som noget DU er - ikke som mænd er. Fordi alle mænd er ikke sådan. Så længe man insisterer på at opfatte 'mænd' som værende på en bestemt måde, som noget de skal, sålænge insistere man også på det samme for kvinder - at de er og skal være på en bestemt måde.
SvarSlet... de fleste af de ting kvinder ikke må er sq da også motherfistfucking ucharmerende træk hos mænd - hvorfor vil man dog fornedre sig til at imitere de værste egenskaber ved den testosteronbefængte havldel af befolkningen?
SvarSletDet er fint at være selvhjulpen, stærk, selvbevidst og have et 'let krydret sprog' - men derfra og så til at proklamere at man skal ud og sprøjtemale kummen med opsparet fækaliegrød er da Herre-klamt, uanset køn.
At være selvstændig og frigjort kvinde er ikke ensbetydende med at kunne opføre sig som en mand - Det må være mere end det.
Jeg synes Charlotte og Brians kommentarer tager fat i de to allervigtigste 'problemer' med indlægget.
SvarSlet1) Den begrebsmæssige: Hvis en kvinde gør noget eller kan et eller andet(hvad som helst!), så kan det per definition ikke være en 'mandlig' egenskab. Det giver jo simpelthen ikke logisk mening!!!
2) Og ja, mange af de ting som du nævner som 'mandeting' er jo ikke nødvendigvis særlig charmerende, når mænd gør det.
Hvis jeg kommer med op i din lejlighed og der lugter af gnu og roder, så er min første tanke jo IKKE: "Nå ok, hun er sådan en lidt mandig ungkarletype, men jeg er jo ikke til mænd, så nu er jeg pludselig ikke længere tiltrukket af hende". Hvis din lejlighed lugter og roder, så sender det et signal om at du er et rodehoved, der ikke altid lige lufter ud. Det kan jeg personligt godt relatere til = ikke det store problem. Det betyder dog IKKE, at jeg finder det charmerende. Jeg ville i øvrigt nok finde det lige så irriterende, hvis der lugtede af lavendel...
Så når du spørger: "Vil du, som mand, score hende, der er lidt for meget mand eller meget kvinde??", så er det afgørende jo IKKE, hvor jeg som mand (og ja, vi er også forskellige!), placerer dine handlinger på en mandig/kvindelig skala, men nærmere: Synes jeg det du gør/siger er sjovt/charmerende? Udviser du situationsfornemmelse? Har vi en 'connection' der gør, at vi kan gøre såkaldt 'mærkelige' ting uden at det er mærkeligt, men nærmere reflektere en gensidig tryghed ved hinanden, hvor vi føler, at vi kan være helt os selv?
Med andre ord: Hvis du med et glimt i øjet kan få mig til at grine over dit nært forestående ekskrement-eventyr, så vil det være udtryk for enten et hidtil uset komisk talent eller en rigtig rigtig... rigtig god kemi os imellem.