fredag den 12. april 2013

Cougarkussen?!

Fra vi er ganske små får vi at vide, at vi er langt fremme i skoene. Om det er sprog, selvstændighed, at blive skoleklar eller komme i puberteten - forklaringen er den samme. Det er, fordi piger udvikles tidligere og hurtigere end drengene. Det skaber selvfølgelig en masse piger-er-bedre-end-drenge diskussioner, som vist aldrig rigtig stopper. Men der hvor forklaring oftest bliver brugt, i nogle grove tilfælde som undskyldning, er når det kommer til det der med drenge og piger - som par.
Det ses ofte, at fyren er et par år ældre end pigen. Det sker også, at det er en del år. Og da jeg egentlig er fortaler for, at alder bare er et tal (eller et ord om man vil), så vil vi liiige ignorere de gange, hvor jeg helt sikkert har været såret nok til at give udtryk for det stik modsatte. Men faktum er altså, at det er almindeligt i dagens samfund, at kvinden er yngre end manden.

Men, når det nu er sagt og forstået, sat i system og helt sikkert også påvirket af vores konstante fokus på, at det er forklaringen, hvor kommer forklaring på de ældre kvinder og de yngre mænd så ind i billedet?! Cougar-tendensen I ved. Hvorfor er det, at vi kvinder, der bruger det meste af vores teenage og semivoksne liv på at finde en moden og (K)ærlig mand, alligevel bliver tøsefjantede og får røde kinder, når en yngre fyr bare så meget som blinker til os.
Man hører sig selv, gang på gang, sige til sine veninder, at man "simpelthen ikke tænder på noget, der ikke er gammelt nok til at have hår på brystet", men i samme nu får man mavekriller eller stjerner i øjnene, fordi selvsamme ubehårede drengebarn netop har kaldt en for baby. Og endnu værre er det, når de unge drengebørn rent faktisk HAR fundet og drukket af den vidunderlige kilde, der giver dem hår på bryst og kæbe. Så er der jo intet, der holder en tilbage fra at småfnise og flirte igen.

Jeg personligt har ikke gjort mig så meget i drengebørn. Jeg arbejder med et gennemsnit, der nok ligger en 7-8 år over min egen alder. Med et par stykker, der trækker godt i den tunge ende. Men her det sidste år, i noget der måske for nogle kan forveksles med en mindre identitetskrise, og som måske kunne have rødder i et opbrud med den sidstværende "voksne" mand i mit liv, har jeg overgivet mig lidt til fænomenet yngre mænd. På en, for det meste, uskyldig måde, men dog tilpas upassende. Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg kan li' at få de røde kinder i ny og næ. Jeg er pjattet med at blive bejlet til uden nødvendigvis at skulle tage mig seriøst af det.
Men hvorfor?! Jeg er, om jeg vil det eller ej, ved at nå den alder, hvor de fleste andre måske ville begynde at søge lidt mere desperat efter ham, med de aggressive sædceller. Og jeg render i stedet rundt blandt unge, friske, spændstige drenge og nyder at blive flirtet med hver eneste dag.

En del af det, er velsagtens så såre simpelt, at vi har et behov, der skal dækkes, og at de unge knejter selv har tilbudt sig. Men jeg tror, det ligger dybere - eller mere overfladisk end det. Det kommer selvfølgelig an på øjnene, der ser. Men jeg tror ikke, at det handler om, hvilket behov vi ønsker dækket, men måden det blir dækket på.
De unge charmetrolde kan levere flirt og komplimenter på en måde, der fungerer fordi det bliver sendt afsted med en kæk useriøsitet, der kun er dem forundt. Hvis en voksen mand stak mig bare halvdelen af de replikker, jeg får fyret i hovedet af de grønne frø, så ville jeg ærlig talt ikke vide, om jeg skulle grine eller stikke ham en flad.
Der er noget helt særligt ved det der uspolerede kækhedsniveau. Mange kvinder tænder på en vis grad af drengerøv, men er manden over 30 begynder det at blive anstrengende, hvis det er alt du får. De her spændstige små er jo ikke drengerøve, fordi de ikke er kommet videre. De er drengerøve, fordi de SKAL være det. Og så er vi tilbage på min mandeelskeliste - mænd, der siger, hvad de mener. Her ved jeg, hvad jeg får. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, de skamflirter med. Og jeg ved, min seng ikke er den eneste, en af dem har været forbi. Jeg ville være naiv at tro det. Og det passer mig fint. Det er netop her den vigtigste pointe ligger. Der er ingen skjult agenda om børn, vovse, Volvo og villa i det nordsjællandske. Jeg skal hverken være bange for, at han begynder at tænke i de baner, eller at jeg selv gør det.

Drengerøvsflirt er gratis. Det er tomme kalorier. Det feder kun, hvis du ikke kan styre forbruget. Så længe det kommer i perioder, og du ikke ødelægger glæden ved at blive grådig, så nyd det. Nyd at blive flirtet med, og nyd at du kan flirte helt gratis tilbage. Jeg tror på, at flirt er det, der får dig til at smile resten af dagen, så hvorfor snyde sig selv for den mest direkte kilde til smilet.

1 kommentar:

  1. Åh hvor det var en sød tid på værftet, med alle de skønne skamflirtende drengebørn! Tak for reminderen!

    - Nanna

    SvarSlet