Kender I det..?

Kender i det når klokken bliver mange på en torsdag, og man stadig ikke har fået blogget? Næppe, men det er en lidt småstressende fornemmelse. Faktisk en jeg gerne var foruden.

Men her sidder jeg altså. Klokken er nu 23.26 og jeg er blank, fuldstændig blank. Jeg har den sidste halvanden uge tilbragt usandsynlig meget tid med mine medkusser, og alle vores fælles teaterkusse og teaterpikke-venner. En uge som burde give stof til mere end én blog, for i teaterverdenen er grænserne ligesom trukket lidt mere utydeligt op, og for øvrigt placeret lidt længere væk end så mange andre steder.
Og dog synes jeg ikke rigtig der er så meget at fortælle i år. Ingen slibrige detaljer fra livet bag scenen, eller lange scorelister fra en ellers festlig premiere. Måske er vi blevet for voksne og fornuftige, hvilket jeg tvivler på, eller også har vi efterhånden vænnet os så meget til teaterlivet og dets færden lidt længere inden for intimsfæren end hos den gængse dansker. Det sidste er muligt, men det betyder vel i virkeligheden at der faktisk ér noget at blogge om, jeg kan blot ikke se hullet for bare kussehår.
Hvis det sidste er sandt, så ved jeg ikke helt om det er en god ting. Jeg higer, med bloggen her, efter at gøre bl.a. sex til et stuerent emne, men det skulle helst ikke ende med at man ikke kan få bare lidt smårøde ører ind i mellem. Man skulle nødigt blive så van til eksponeringen af sex i dagligdagen, at man blev immun overfor det (er det i virkeligheden ikke en hel blog i sig selv? - for det har jeg faktisk en hel del at sige om! Oh well, det er klokken sgu for mange til nu).

Klokken er nu 23.45 og jeg er ved at løbe tør for tid, hvis det stadig skal være torsdag når bloggen kommer ud.
Så for ikke at gøre det til en omgang kussepladder (mere end det allerede er) så slutter jeg her med en morale jeg  burde følge hver dag; planlægning er en dyd.

Godnat og sov kussegodt alle sammen. Næste torsdag bliver meget bedre - det kusselover jeg.

Klokken er nu 23.47 og Ældsten går i seng.