Vi ved, at mennesker er rimelig simpelt tegnet op; Jeg skal have mad, jeg skal formere mig, jeg skal kunne flygte, jeg skal formere mig, jeg skal jage, jeg skal formere mig, jeg skal sove, jeg skal formere mig….you get the point. Forskellen på os er, i sidste ende, hvilke og hvor mange farver vi vælger at fylde ud med.
Nogle kloge hoveder arbejder sågar med teorien om, at vi former vores relation til andre væsner, mennesker som dyr, efter seksuel tiltrækning. Fx skulle frygten for edderkopper være baseret på, at det lille lodne dyr med de mange ben ligger længst fra vores seksuelle præferencer (her skal der helt sikkert være en mindre flok, der er uenige – det er vist en tommelregel). Om teorien holder vand melder historien intet om. Men tanken er ganske interessant. Overvej lige dine nærmeste venskaber en gang, måske i særdeleshed venskaber du har med folk af samme køn, som du ynder at kopulere med. Kan du, helt ærligt, sige, at du aldrig har bare så meget som overvejet, hvordan det ville være?! Eller er du måske en af dem, der ikke er bleg for at indrømme, at du ville fedte lagnerne til, hvis muligheden bød sig – og her taler vi; uden indblanding af fornuft og risiko for konsekvenser, ren lyst!
Mine svar: nej og ja! Hermed siger jeg ikke, at jeg render rundt og fantaserer om alle mine drengevenner. Det er ingenlunde tilfældet (hvilket måske kunne blive min pointe i sidste ende, hvem ved). Jeg har en del drengevenner, måske flere end gennemsnittet, har jeg ladet mig fortælle. Og deriblandt er der både dem, jeg har knaldet, dem jeg har haft lyst til at knalde, dem jeg stadig kunne knalde, hvis turen var gratis (læs: Ikke ødelagde venskabet bagefter) og så er der resten. Resten, det er dem, der er min pointe. Resten er dem, jeg gerne vil snakke om. Resten er dem, jeg i dagligt tale kalder aseksuelle eller usexede. Ikke at aseksuel og usexet er det samme, men i dag putter vi dem lige i samme gruppe. Gruppen af dem, der for mig viser, at selvom teorien om edderkopperne muligvis kan have noget på sig, kan den på samme tid være helt forkert. For selvom jeg ikke er bleg for at indrømme, at seksuelle forestillinger, i større og mindre grad, er noget jeg har haft om flere af mine mandlige venner, så tror jeg ikke på, at alle mine venskaber er skabt på den baggrund. Og her udelukker jeg også muligheden for ubevist tiltrækning.
Jeg har en ven, lad os kalde ham Tvillingen. Han bor i min kasse af usexede venner. Her skal jeg skynde mig at sige at Tvillingen ved det, og ved, at jeg intet ondt mener med det. Så er dét på plads. Jeg kunne ønske mig at putte ham i den aseksuelle kasse, men han har igennem vores venskab, oftest gjort mig opmærksom på, at han er et yderst seksuelt menneske, og jeg har dermed været nødt til at flytte ham. Der er to ting her i verden jeg hader, løftede pegefingre og låg af den slags man lukker imaginære kasser med. Så nej, jeg vil aldrig sige aldrig, af rent princip, men alligevel påkræver jeg mig retten til at sige, at jeg ALDRIG vil finde Tvillingen sexet, og ALDRIG har gjort det. Vi er ude i et tilfælde af søskendelignende forhold, hvad det her emne angår, fra min side i hvert fald, og jeg kan kun få myrekryb ved tanken om bare at overvære Tvillingen udfolde sig. Her skal det tilføjes, jeg har overhørt det, og det var skræmmende nok for mig. (Holder lige mindre pause – skal ha slettet billederne fra min nethinde igen.)
--------------------------------
Så er jeg tilbage. Har i mellemtiden talt med Tvillingen og har lovet at sige, at han er en utrolig flot fyr og på ingen måde edderkoppeagtig! Nå, men bundlinjen er altså, at hvis edderkoppeteorien skulle holde, ville Tvillingen være min edderkop og dermed så langt fra den ven han i virkeligheden er – hvilken han for øvrigt vil blive utroligt glad for at høre, da han, trods brede seksuelle præferencer, er det mennesker jeg kender, der frygter edderkopper mest. Anywho, tilbage til bundlinjen. Tvillingen er en af mine nærmeste venner, vi har været venner i 7 år, været krammeagtige og kærlige fra starten, har ingen problemer med at dele seng (ja på den sobre måde – ellers gav det her ligesom ikke mening vel), og jeg elsker ham meget meget højt. Men de myrekryb, jeg får ved tanken om ham, der gi’r den gas, matcher omtrent de myrekryb, han får ved tanken om edderkopperne. Ældstekussen – edderkopper: 1-0.
Ven nr. 2 (vi kalder ham Ken, ja ham fra Barbie) er af min anden kategori; aseksuel. Her er der tale om et venskab, der stadig er i den indledende fase og altså utrolig relevant for indlægget her. I sumpen har han været oppe at vende nogle gange, og blevet vurderet fra flere vinkler, som vi kusser nu ynder at gøre, når nye (og gamle) mænd dukker op. Og netop fordi han har været under kærlig kussevurdering, har undertegnede til tider været i tvivl om sine egne intentioner med dette stykke mandfolk. Men for nylig gjorde jeg mig en interessant opdagelse. Selvom tonen mellem Ken og jeg ind i mellem er flirtende, og vi ser hinanden ofte, så har jeg – og nu kommer det smukke – på intet tidspunkt overvejet, at manden eksisterer fra livet og ned. Det er såre simpelt, jeg har aldrig overvejet, om manden har en pik. Her mener jeg altså ikke bare, at jeg aldrig har overvejet størrelsen af hans pik (”større eller mindre end” er ellers en skøn leg) Jeg har aldrig overvejet, at han har én. Derfor vil jeg påstå, at mit venskab til Ken (ja nu fangede du joken) ikke er bygget på en seksuel tiltrækning, heller ikke underbevist. Ældstekussen – edderkopper: 2-0
Den skarpe læser vil måske pointere at edderkoppeteorien handler om den rent fysiske mulighed for seksuel omgang med det andet væsen, og ikke så meget den menneskelige forståelsen af lysten til det. Det er så her jeg som Ældstekusse kimser og melder: bare ærgerligt. Mit indlæg, min tolkning. Now go, make friends ! ! !
Obligatorisk P.S.: hvilket dyr, der i så fald må ligge os mest på seksuel sinde, er vist et helt selvstændigt blogindlæg værdigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar