torsdag den 7. maj 2015

Lorten i selskabet

Hvad fanden gør man, når man pludselig finder ud af at ens veninder faktisk ikke er ens veninder.

Har du prøvet det? Man sidder der til noget pige-hygge og kan pludselig mærke, at det hele er ændret. Alt, hvad man synes, man kendte, virker pludseligt så fjernt. 

Der er nu gået lidt over et år, jeg har ikke ser nogen af dem siden, den lidt halvakavede frokost, hvor de virkede trætte af mig, og jeg forsøgte mig med dårlig jokes, og hvad man ellers gør for at få stemningen op. Det kom så pludseligt. Fra den ene dag til den anden var jeg ude af gruppen. Jeg prøvede at skrive og få aftaler i hus, men fik aldrig noget ordentligt svar. Kun det evige 'jeg har virkelig travlt for tiden, jeg skriver når jeg har tid'. Kan man have så travlt i et helt år? 

For et halvt års tid siden gik jeg og tænkte, hvad gik der galt? Ingen af dem var henne og sige til mig, hvad jeg havde gjort eller at jeg var nederen, eller hvad de måtte synes. Ingen af dem. Jeg var fortabt - hvad fanden var der sket? Det skal nok forklares, at vi var en ok stor veninde gruppe, 6 mennesker, gymnasiepiger, og den ene havde jeg tilmed rejst med i 2 måneder. 

Nå men for er halvt års tid siden, da jeg havde gået og tænkt, var jeg i byen og mødte en af pigerne (Well nogen tænker allerede nu, at det kan gå galt) vi faldt i snak, og jeg fik stillet 'hvad gik der galt?'-spørgsmålet. 

Det viste sig det var mig, mig der var for ked af det til, at de kunne overskue det, jeg var den, der var kommet helt ud på et skråplan med én, jeg så, jeg var den, ingen veninde kunne overskue, for jeg var den, der syntes, at alt var lort. Jeg var lorten i selskabet. 
Jeg blev ked af det og undskyldte. 

Senere da jeg havde tygget på det hele gik, det op for mig, de har aldrig været rigtige veninder, hvis de ikke kan være der for en, når man er helt nede, for det er sgu da der, man har brug for en, som står ved din side, uanset hvor hårdt det så måtte være. 

Så jeg begyndte at sortere og tænke på dem, der egentlig var der for mig i min periode og tænk sig - det var ikke særlig mange. 

Så nu sidder jeg her, et år senere, har færre veninder, men tilgengæld har jeg nogle få tætte, som jeg sætter så stor pris på, og som jeg ved aldrig ville skubbe mig væk i en hel nedtursperiode i mit liv, fordi de ikke lige kunne overskue det. Nu har jeg få, tætte, som gør alt for mig, og hvor er jeg glad for, at jeg har dem!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar