torsdag den 28. november 2013

I begyndelsen var ordet (Joh: 1,1)

Ja, den er god nok. Jeg citerede lige Biblen. Nærmere bestemt indledningen til Johannesevangeliet. Måske synes du, at det er lidt blasfemisk på en blog, der det meste af tiden beskæftiger sig med ting, som foregår under bæltestedet. Men lige i dag er det på sin plads at henvise til de højere magter (indrømmet, jeg går vel i kirke to gange om året og tror ikke rigtigt på Gud, men kulturkristen er man vel altid). For vi skal tale om det vigtigste af alt, nemlig ord.

Forleden sagde min veninde, "men er det ikke bare ord" i en diskussion om, hvad man nu skulle kalde sit allerhelligste, sin gina (ja, det er virkelig fjollet, men det har Tidens Kvinder døbt den), sin kusse. Og så måtte jeg blive utroligt træt. For ord er jo det vigtigste, vi har. Den primære byggesten i vores verden. Uden ord - ingenting. Så altså, sproget er mega vigtigt og utroligt magtfuldt. Ord har betydning. Kæmpe betydning.

Overvej lige, hvor ofte du siger ting som "mand, dig dog op" eller "har du nosser til det?". Har du så tænkt over, at der i begge tilfælde refereres til styrke og selvstændighed - og til det mandlige køn? Findes der tilsvarende udtryk med kvindelig metaforik? Altså man kan være tøsefornærmet (ikke umiddelbart pisse positivt) eller have PMS, hvis man er uventet følelsesladet. Heller ikke synderligt positivt. Så ja, lad os bare blive enige om, at den måde vi taler om tingene er vigtig - og tit ekstremt ubevidst.

Efter  sidste uges indlæg har der været en del debat om blandt andet udtrykket "tøser" om kvinder, piger, damer. Og om det faktum, at kvinder bruger udtryk om sig selv og hinanden, som de/vi (ja, jeg er vel i og for sig også en kvinde) kritiserer mænd for at bruge. Et eksempel kunne være teenagepiger, der kalder deres veninder for bitches og ludere. I al kærlighed forstås. I sådanne situationer kan jeg godt blive lidt træt af den politiske korrekthed.

For selvom ord er magtfulde, så er de ikke fastlåste. Sproget udvikler sig hele tiden - og ord skifter betydning i forskellig kontekst. Der er ting du siger til dine venner, som du aldrig ville sige til din mormor. Således er det selvfølgelig ikke i orden, når en fyr kalder dig luder, fordi du har været sammen med én enkelt fyr mere, end han lige anså for passende, men hvis det er noget, du og din veninde har sammen - så leg gerne videre. Det er det samme, der gør sig gældende, når unge med anden etnisk baggrund end dansk kalder sig selv og hinanden for perker. Det er en måde at fravriste ordet sin negative betydning. At gøre det til sit eget. Så hvis du føler dig mere som en tøs, end som en kvinde - så helt fint med det.

Det samme gør sig gældende i det sprog, vi bruger om vores kønsorganer. Jeg bruger selv ordet kusse. Jeg kan godt lide den runde klang og tonerne af 70'ernes rødstrømpebevægelse. Og så hører jeg til stadighed min fars stemme for mit indre øre: "en kusse er noget, man har, fisse er noget man får." I forrige uge formulerede Jørgen Leth det nogenlunde således: "Vi skal tale ordentligt om kønnet og kønslivet. Derfor kunne jeg aldrig drømme om at bruge f-ordet. Det er så grimt. Det hedder kusse og kneppe."

Det væsentlige her er selvfølgelig ikke, at Jørgen Leth og jeg er enige - selvom det da også er ret vigtigt. Nej, det vigtigste er det lille ord 'grimt.' For det er jo netop et spørgsmål om smag. Jeg kender mange piger, kvinder, tøser, bitches, der synes, at kusse er lidt ulækkert, lugter lidt af ti børnefødsler og utrimmet kønsbehåring. De foretrækker fisse, som for dem emmer af den veltrimmede, glatbarberede sag, de render rundt med. Og fred med det. Hver sin smag.

Det sidste nye skud på sprogstammen er så, at vi ikke længere må kalde det, der tidligere hed skamlæber, men siden kom til at hedde kønslæber (ja, det var ikke så godt med det der 'skam'), nu ikke længere må hedde ydre og indre kønslæber. Næ nej, nu skal det hedde kønskinder og kønslæber. Kinderne er så de yderste forstås. Nogen er bange for, at man ellers kunne få den tanke, at de ydre partout skal være de længste, hvilket de bestemt ikke er hos alle. Hvorvidt de er det hos undertegnede kræver nok et mere intimt forum end her.

Nå men altså, kønskinder. Jeg forudser, at det ikke bliver et hit. Ligesom kønskransen (hvis du ikke har hørt om det - spørg google) - i det tilfælde tror jeg mere på det latinske hymen. Det ligger ligesom bedre i munden. Alligevel skal du da have lov at bruge det, hvis du lyster. Det skal jeg ikke gøre mig til herrer over (ih, åh, maskulin metafor igen, dammit!), men så vil jeg heller ikke tvinges til at bruge det. Jeg har det bestemt fint med kønslæber - og også skamlæber for den sags skyld. Det er ord jeg er tryg ved, som jeg ved, hvilken værdi har - i min egen bank selvfølgelig.

Sproget er en legeplads. Nyd det. Tag en svingom med et nyt ord eller to. Hvis du mangler dem i den frække afdeling findes der et fint udvalg her.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar